ABC Industrigummi har indgået et nyt samarbejde med Baron Danmark og bliver dermed officiel forhandler af Barons maskiner og reservedele i Danmark.
Samarbejdet er et naturligt skridt i udviklingen af ABC Industrigummis forretning, hvor fokus i stigende grad er på at kunne levere komplette løsninger til kunder inden for bl.a. entreprenør-, bygge- og anlægsbranchen.
> Læs mere om hvordan vi kan hjælpe brugere af Barons produkter her.
Styrker positionen inden for transport og materialehåndtering
Baron er kendt for sine robuste og driftssikre løsninger – særligt inden for tvangsblandere og letvægtstransportører. Med samarbejdet udvider ABC Industrigummi sit sortiment og kan nu tilbyde både maskiner og tilhørende reservedele fra hele Barons sortiment.
“Vi har valgt at indgå i et samarbejde med ABC Industrigummi, da vi synes, de er en spændende virksomhed, som har en solid viden omkring transportbånd, transportører og lignende. ABC forhandler i dag professionelle transportanlæg, og derfor var det oplagt for Baron Danmark at starte et samarbejde, da vi mener at vores transportbånd vil passe godt ind sammen med de øvrige produkter og læsninger, som ABC forhandler.”
Morten Outzen, KAM ved Baron Danmark A/S
Fokus på driftssikkerhed og tilgængelighed
Hos ABC Industrigummi er ambitionen, at kunderne skal have hurtig adgang til både rådgivning, reservedele, service og løsninger, der holder driften kørende.
“For os handler det ikke kun om at sælge maskiner som transportører og tvangsblandere. Det handler om at sikre, at vores kunder kan holde deres driften i gang uden unødige stop. Baron passer godt ind i vores forretning, fordi vi kan kombinere deres stærke produkter med vores enorme store viden, tekniske forståelse og erfaring inden for interne transportløsninger i industrien siden 1991, tilgængelighed og fokus på service og eftermarkedet.”
Martin Hansen, Direktør hos ABC Industrigummi
Et samarbejde med særligt fokus på eftermarkedet
ABC Industrigummi vil især have fokus på eftermarkedet, hvor der ofte er behov for hurtig levering, tilgængelige priser og kompetent sparring.
Med lagerførte sliddele og en tæt dialog med Baron er målet at kunne hjælpe kunderne hurtigt videre – også når behovet opstår akut.
Klar til at hjælpe kunderne videre
Med samarbejdet er ABC Industrigummi klar til at hjælpe både eksisterende og nye kunder med:
- Levering af Baron maskiner
- Hurtig adgang til reservedele
- Teknisk rådgivning og sparring
Har du spørgsmål til Baron-maskiner, reservedele eller service er du altid velkommen til at kontakte os på +45 57 53 70 01 eller abc@abc-industrigummi.dk